Veninderne var på skift forargede og opmuntrende og smigrede på hendes vegne. Han er forelsket, mente flere. Andre sagde, at hun skulle passe på. Pas nu godt på dig selv, sagde de. Du skal ikke lade dig rive med. ”Foreløbig sker der jo ikke andet, end at vi skriver sammen,” sagde hun. ”Ja, men tænk på dengang med Niklas Theisen, hvor du nærmest SKREV hans selvoptagede lortebog for ham, og så gik han aldrig fra sin kone.”
”Ja, men dengang gik vi også i seng med hinanden. Det kommer Austin og jeg aldrig til.”
”Hvad er der med dig og gifte mænd, Elisabeth?”
*
I forsommeren blev Austin inviteret til at læse op på den engelske ambassade i Stockholm, og han spurgte, om hun ville rejse med som hans redaktør. ”Egentlig burde jeg spørge Nigella på Random House,” skrev han. ”Men jeg føler mig tættere forbundet med dig. Vil du?”
”Tak,” skrev han. ”Jeg kan næsten ikke tænke på andet nu, end at jeg skal se dig igen. Snart. Om to dage. Du er med mig om dagen, når jeg skriver, og om natten, når jeg sover. Når jeg vender mig om natten, vender jeg mig ind i dine arme.”
Hun læste om Stockholm. Hun satte sig ind i, hvilke udstillinger der var på Moderna Museet og Liljevalchs Konsthall, hvilke koncerter der blev spillet i Bergvalska hallen. Dramaten kunne der jo af gode grunde ikke blive tale om. Hun forhørte sig om cafeer og restauranter og cocktailbarer. Hun vidste, at ambassaden havde et program til ham – men hvis der blev en lomme til hende, ville hun være forberedt. Hun tog fire fridage, hvad der var helt uhørt. Indtil nu havde hun, i de to år, hendes forlag havde eksisteret, holdt to ugers ferie. Hun gik ud og købte to aftenkjoler, den ene i ren silke, den anden i kunststof, men med et snit, der i den grad fremhævede hendes skikkelse. Hun fløj til Stockholm om aftenen og kom til hotellet på Strandvägen ved titiden. Byens lys sitrede over vandet, da hun steg ud af taxien. Al tidligere tvivl og nølen og frem og tilbage var væk. Hun ville kun en ting nu: Have Austin Neesom. Og hun var fuldstændig sikker på, at hun ville få det.
Hun tjekkede ind, gik op på sit værelse og tog et brusebad og skiftede til en let sommerkjole og et par højhælede sandaler og en cardigan. Sendte ham en SMS: ”Hvad siger du til en drink i baren?”
Der gik mindre end et minut, før svaret bippede ind: ”Kommer med det samme.”